Hvis du ikke kan oprette forbindelse til App Store, iTunes Store eller andre Apple-tjenester

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du får vist meddelelsen "Kan ikke oprette forbindelse", hvis en app ikke indlæser noget, eller hvis download af indhold afbrydes.

Prøv disse trin, hvis du ikke kan oprette forbindelse til en af disse apps eller tjenester:

  • App Store

  • Apple Arcade

  • Game Center

  • Kort til Apple‑konto

  • Apple Books

  • Apple Music

  • Apple Fitness+

  • Apple Podcasts

  • Apple TV+

  • Apple TV-kanaler

  • Apple News

  • iTunes Store

Besøg siden Systemstatus

Find ud af, om der er tjenester i dit land eller område, som er ramt af driftsafbrydelser.

Besøg Apple-siden Systemstatus

Kontroller, at enheden har forbindelse til internettet

Brug en vilkårlig webbrowser til at oprette forbindelse til et vilkårligt websted. Hvis intet indlæses, skal du bruge en anden enhed på samme netværk for at kontrollere, om den anden enhed kan oprette forbindelse til et websted.

Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse til Wi-Fi-netværket, skal du kontakte internetudbyderen for at få hjælp. Hvis det kun er den første enhed, der ikke kan oprette forbindelse til internettet, kan du få hjælp til Wi-Fi på iPhone eller iPad, Apple Vision Pro, Apple Watch, Apple TV eller Mac.

Hvis du bruger en mobiltjeneste til at oprette forbindelse til internettet på din iPhone eller iPad, skal du sørge for, at du har slået mobildata til for den app, du bruger. Hvis du vil gøre dette, skal du åbne appen Indstillinger, trykke på Mobilnetværk og derefter slå Mobildata til.

Opdater din software

Opdater til den nyeste version af iOS eller iPadOS, visionOS, macOS, tvOS, watchOS eller softwaren til din enhed fra en anden producent end Apple. Prøv derefter at oprette forbindelse igen.

Kontroller dato og tid

Sørg for, at dato og tid på din enhed er indstillet korrekt for din tidszone. Hvis dato og tid er indstillet forkert, kan du opdatere indstillingen manuelt eller slå automatisk indstilling af dato og tid til. Få hjælp til dato og tid.

  • På din iPhone, iPad eller Apple Vision Pro: Åbn appen Indstillinger. Tryk på Generelt, og tryk derefter på Dato & tid.

  • På din Mac: Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, klik på Generelt og derefter på Dato og tid.

  • På Apple TV: Åbn appen Indstillinger. Klik på Generelt, og klik derefter på Dato og tid.

Prøv et andet netværk

Hvis det er muligt, kan du prøve at oprette forbindelse via et andet netværk. Hvis du kan oprette forbindelse via et andet netværk, skal du kontakte din netværksadministrator eller internetudbyder for at rapportere problemet.

Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse

Hvis du har prøvet alle ovenstående trin, og du stadig ikke kan oprette forbindelse, kan du prøve igen senere. Tjenesten kan være midlertidigt afbrudt.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: