Hvis du ikke kan ændre tid eller tidszone på din Apple-enhed
Du kan bruge indstillingerne for Dato & tid til at få din enhed indstillet automatisk ved ændring af tidszone og ved sommertid. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis der vises forkert dato, tidszone eller tid på din enhed, eller hvis enheden ikke justeres automatisk ved sommertid.
Indstil dato og tid automatisk
Muligheden for at indstille dato og tid automatisk er muligvis ikke tilgængelig for din enhed.* Følg disse trin for at sikre, at din enhed kan indstille tid og tidszone automatisk.
iPhone, iPad, Apple Vision Pro
Kontroller, at enheden har forbindelse til internettet.
Installer de nyeste softwareopdateringer til din enhed:
Slå Indstil automatisk til under Indstillinger > Generelt > Dato & tid. Dette indstiller dato og tid automatisk ud fra din tidszone. Er denne indstilling nedtonet?
Hvis du får en meddelelse om, at der er opdaterede oplysninger om tidszone, skal du genstarte din enhed og et eventuelt parret Apple Watch.
Lad enheden bruge den aktuelle lokalitet til at finde den korrekte tidszone. Dette gøres ved at gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester > Systemtjenester og slå Indstiller tidszone til.
Mac
Kontroller, at din Mac-computer har forbindelse til internettet.
Åbn Indstillinger for Lokalitetstjenester Rul derefter til bunden af listen over apps og tjenester, og klik derefter på knappen Oplysninger ud for Systemtjenester. Sørg for, at indstillingerne for tidszone og systemkonfiguration er slået til.
Åbn Indstillinger for dato og tid, og sørg for, at indstillingerne for automatisk indstilling af tid og dato og tidszone begge er slået til.
Genstart din Mac.
Apple TV
Disse trin kræver tvOS 10 eller en nyere version Apple TV HD eller Apple TV 4K. Hvis du bruger en ældre version af tvOS eller et ældre Apple TV, kan du indstille tidszonen manuelt.
Kontroller, at dit Apple TV har forbindelse til internettet.
Gå til Indstillinger > Generelt, rul derefter ned til afsnittet Dato og tid, og slå Indstil automatisk til. Hvis det allerede er slået til, skal du slå det fra og til igen. Hvis du får en meddelelse om, at der er opdaterede oplysninger om tidszone, skal du genstarte dit Apple TV for at hente opdateringen.
Hvis meddelelsen ikke vises, skal du trykke på og holde
eller menuknappen nede på din Apple TV-fjernbetjening for at gå til hjemmeskærmen. Vent nogle minutter, og gå derefter tilbage til indstillingerne Dato og tid i Indstillinger > Generelt. Hvis meddelelsen vises nu, skal du genstarte dit Apple TV for at hente opdateringen.
Indstil dato og tid manuelt
Hvis enheden stadig viser forkert tidszone, dato eller tid, skal du ændre hver indstilling manuelt i stedet for at bruge Indstil automatisk. Hvis du f.eks. har iOS 9 eller en tidligere version, og dit land, område eller myndighederne skifter tidszone eller skifter til/fra sommertid.
iPhone, iPad, Apple Vision Pro
Gå til Indstillinger > Generelt > Dato & tid.
Slå Indstil automatisk fra. Er denne indstilling nedtonet?
Skift tidszone eller dato og tid:
Tryk på Tidszone, og indtast en by med den ønskede tidszone.
Du kan også trykke på datoen for at ændre datoen og klokkeslættet.
Mac
Åbn Indstillinger for dato og tid Du kan derefter indstille tid, dato og tidszone manuelt.
Apple TV
Gå til Indstillinger > Generelt, rul derefter ned til afsnittet Dato og tid, og slå Indstil automatisk fra.
Gå til Indstillinger > Generelt > Tidszone, og vælg derefter en tidszone.
Få mere at vide om tidsindstillingerne
Indstillingen Indstil automatisk understøttes muligvis ikke af alle operatører eller i alle lande og områder. Hvis enheden har en adgangskode til Skærmtid eller en virksomhedsprofil med enhedsbegrænsninger installeret, er indstillingen muligvis nedtonet.
Hvis oplysningerne om tid på din enhed er forkerte, efter at du har synkroniseret den med din Mac, skal du kontrollere, om Dato og tid er indstillet korrekt på din Mac.
Det kan ikke anbefales at ændre tidsoplysningerne manuelt med henblik på at ændre programmer (f.eks. tidtagere i spil).
Læs om tidsindstillinger på Apple Watch, herunder hvordan du indstiller 24-timers ur på dit ur, og hvordan du indstiller urskiven forud for den faktiske tid.