Slut en trådløs spilcontroller til din Apple-enhed

Slut en trådløs Xbox, PlayStation eller en anden Bluetooth-spilcontroller til din iPhone, din iPad, dit Apple TV, din Mac eller din Apple Vision Pro.

Dan par med og tilslut en controller

Der er instruktioner til PlayStation-spilcontrollere og Xbox-spilcontrollere, men trinene er overordnet de samme for alle Bluetooth-spilcontrollere, der kan parres med en computer eller mobiltelefon:

  1. Tryk og hold nede på den eller de relevante knapper på controlleren for at indstille den til parringstilstand. Så kan din Apple-enhed finde den. Se dokumentationen til controlleren for at få oplysninger om opsætning, der specifik handler om parring med en computer eller mobiltelefon.

  2. Åbn Bluetooth-indstillinger på din Apple-enhed, og vælg derefter controlleren på listen over enheder i nærheden.

Tilpas controllerknapper og -funktioner

For flere og flere controllere indeholder Apple-enheder indstillinger til tilpasning af knapper og andre controllerfunktioner.

  1. Sørg for, at din Apple-enhed har den nødvendige software:

    • iOS 16 eller nyere på iPhone

    • iPadOS 16 eller nyere på iPad

    • tvOS 16 eller nyere på Apple TV

    • macOS Ventura 13 eller nyere på Mac

    • visionOS på Apple Vision Pro

  2. Sørg for, at controlleren er tændt og tilsluttet din Apple-enhed.

  3. Hvis der er tilgængelige tilpasningsindstillinger for din controller, kan du finde dem her:

    • iPhone, iPad: Gå til Indstillinger > Generelt > Controller. Tryk på navnet på din controller, og tryk derefter på Standardbetjening.

    • Apple TV: Gå til Indstillinger > Generelt > Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth. Vælg din controller, og vælg derefter Tilpasning.

    • Mac: Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, klik på Controllere i indholdsoversigten, og klik derefter på navnet på din controller.

    • Apple Vision Pro: Gå til Indstillinger > Generelt > Controller. Vælg en indstilling for knapper, du vil ændre, eller tryk på Tilføj app for at oprette brugerdefinerede indstillinger for en bestemt app.

Når du danner par med mere end én controller, der kan tilpasses på denne måde, får du også vist indstillinger for Vennecontroller. Du kan bruge funktionen Vennecontroller til at kombinere input fra flere controllere til en, så en anden person kan hjælpe dig med at komme til det næste niveau i spillet. (Vennecontroller understøttes ikke på Apple Vision Pro.)

Hvis controlleren ikke tilsluttes eller ikke fungerer som forventet

Understøttelse af specifikke knapper og funktioner, f.eks. en controllers lydstik eller lys, varierer afhængigt af controlleren og den app, du bruger sammen med den.

  • Installer de nyeste softwareopdateringer til din Apple-enhed og controlleren. Hvis der er en tilgængelig softwareopdatering (firmwareopdatering) til controlleren, skal du hente den fra producenten af controlleren.

  • I Bluetooth-indstillinger skal du vælge controlleren eller knappen Infoknappen Info (hvis der findes en) ud for controllerens navn og derefter vælge Glem denne enhed. Tilslut controlleren igen.

  • Reducer antallet af Bluetooth-enheder, der er tilsluttet din Apple-enhed. Dette kan også hjælpe med forbindelsesproblemer relateret til trådløs interferens. Apple TV 4K og Apple TV HD understøtter op til fire Bluetooth-controllere på samme tid eller én controller, når Apple TV også bruger Bluetooth-lydtilbehør. Grænsen for antallet af andre Apple-enheder varierer afhængigt af din specifikke opsætning og det trådløse miljø.

  • Hvis du vil oplade din controller, skal du bruge den oplader, der fulgte med controlleren, eller den, som producenten af controlleren har anbefalet.

Læs mere

Med nogle apps kan du bruge en iPhone eller iPad som en ekstra controller. Det kræver ikke en Bluetooth-forbindelse. Kontakt appudvikleren for at få flere oplysninger.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: