Løs Wi-Fi- og Bluetooth-problemer, der skyldes trådløs interferens
Trådløs interferens kan afbryde forbindelsen eller give dårlig forbindelse til Wi-Fi- og Bluetooth-enheder – nedenfor kan du læse, hvordan du kan mindske eller løse problemet.
Symptomer på trådløs interferens
Følgende symptomer kan skyldes interferens, der påvirker Wi-Fi- eller Bluetooth-signalet:
Enheden kan ikke oprette eller opretholde forbindelsen
Forbindelsen er langsom og
er lavBluetooth-lyd springer, hakker, falder ud, eller der høres statisk støj eller summen
Markøren bevæger sig uregelmæssigt eller springer
Sådan reducerer du trådløs interferens
Følgende generelle trin kan hjælpe med at opnå et mere ensartet og stærkere trådløst signal:
Placer Wi-Fi-enheden tættere på din Wi-Fi-router. Placer Bluetooth-enhederne, der skal oprette forbindelse til hinanden, tættere på hinanden.
Undgå at bruge din trådløse enhed i nærheden af interferenskilder, f.eks. strømkabler, mikrobølgeovne, lysstofrør, trådløse videokameraer og trådløse telefoner.
Reducer antallet af aktive enheder, der bruger det samme frekvensbånd. Både Bluetooth- og Wi-Fi-enheder bruger 2,4 GHz-båndet, men mange Wi-Fi-enheder kan i stedet bruge 5 GHz-båndet. Hvis din Wi-Fi-router understøtter begge bånd, kan det hjælpe at slutte flere af dine Wi-Fi-enheder til 5 GHz-båndet. Nogle dual-band-routere klarer dette helt automatisk.
Konfigurer din Wi-Fi-router til at bruge en anden Wi-Fi-kanal, eller få den til at scanne efter den kanal, der indeholder mindst interferens. De fleste routere udfører denne scanning automatisk ved opstart eller ved nulstilling.
Hvis du bruger USB 3- eller Thunderbolt 3-enheder med din computer, kan du reducere deres interferens med trådløse enheder i nærheden:
Brug et afskærmet USB- eller Thunderbolt 3-kabel af høj kvalitet til hver enhed.
Flyt dine USB 3- eller Thunderbolt 3-enheder – herunder eventuelle USB hub-enheder – længere væk fra dine trådløse enheder.
Undgå at placere USB 3- eller Thunderbolt 3-enheder oven på din Mac.
Slå alle USB 3-enheder fra, som ikke er i brug.
Undgå fysiske forhindringer, der blokerer for det trådløse signal. En metalflade mellem din Bluetooth-mus og computer kan medføre, at musen ikke fungerer korrekt, og et armeret betongulv mellem Wi-Fi-routeren og Wi-Fi-enheden kan give et dårligt Wi-Fi-signal.
Lille risiko for interferens: træ, glas og mange syntetiske materialer
Middel risiko for interferens: vand, mursten, marmor
Stor risiko for interferens: gips, beton, skudsikkert glas
Meget stor risiko for interferens: metal
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.