Sådan opdaterer du apps manuelt på din Apple-enhed

Du kan slå automatiske opdateringer fra og opdatere apps manuelt. Du kan også vælge at slå automatiske opdateringer til, så du ikke behøver at opdatere hver enkelt app manuelt.

Manuel opdatering af apps

På iPhone og iPad opdateres apps, som du downloader fra App Store, som standard automatisk. Hvis der opstår et problem, kan du opdatere en app manuelt.

Sådan opdaterer du apps manuelt på din iPhone eller iPad

  1. Åbn App Store.

  2. Tryk på dit profilsymbol øverst på skærmen.

  3. Rul for at se afventende opdateringer og frigivelsesnoter. Tryk på Opdater ud for en app for kun at opdatere denne app, eller tryk på Opdater alt.

    iPhone, der viser knappen Opdater alle.

Læs om, hvad du kan gøre, hvis du ikke kan opdatere en app på din iPhone eller iPad

Sådan opdaterer du apps manuelt på din Mac

  1. Åbn App Store.

  2. Klik på Opdateringer i indholdsoversigten.

  3. Klik på Opdater ud for en app for kun at opdatere den pågældende app, eller klik på Opdater alle.

    Mac, der viser siden Opdateringer i App Store.

Hvis du ikke hentede appen fra App Store på din Mac, skal du kontakte appudvikleren for at få hjælp til opdateringer.

Læs om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan opdatere en app på din Mac

Sådan opdaterer du apps manuelt på dit Apple Watch

  1. Åbn App Store, og rul ned til bunden.

  2. Tryk på Konto.

  3. Tryk på Opdateringer.

  4. Tryk på Opdater ud for en app for kun at opdatere denne app, eller tryk på Opdater alt.

Slå automatiske opdateringer til eller fra

Hvis du foretrækker at opdatere alle dine apps manuelt, kan du slå automatiske opdateringer fra. Hvis du gør dette, modtager du meddelelser fra App Store, hver gang der frigives opdateringer til en af dine apps.

Sådan slår du automatiske opdateringer til eller fra på din iPhone eller iPad

  1. Gå til Indstillinger.

  2. Tryk på App Store.

  3. Slå Appopdateringer til eller fra.

    iPhone, der viser App Store-indstillinger i Indstillinger, herunder Appopdateringer.

Sådan slår du automatiske opdateringer til eller fra på din Mac

  1. Åbn App Store.

  2. Vælg App Store > Indstillinger eller App Store > Præferencer på menulinjen øverst på skærmen.

  3. Vælg eller fravælg Automatiske opdateringer.

Sådan slår du automatiske opdateringer til eller fra på dit Apple Watch

  1. Åbn Indstillinger > App Store.

  2. Slå Automatiske opdateringer til eller fra.

Du kan også åbne appen Watch på din iPhone, rulle til App Store, trykke på den og derefter slå Automatiske opdateringer til eller fra.

Sådan slår du automatiske opdateringer til eller fra på dit Apple TV HD eller 4K

  1. Åbn Indstillinger > Apps.

  2. Vælg eller fravælg Opdater apps automatisk.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: