Sådan starter du fra macOS-gendannelse
macOS-gendannelse er det indbyggede gendannelsessystem på din Mac med hjælpeprogrammer til at geninstallere macOS, reparere eller slette din startdisk, gendanne fra en Time Machine-sikkerhedskopi med mere.
Start med at finde ud af, om du har Mac med Apple Silicon, som omfatter enhver Mac med en chip fra M-serien, som f.eks. en M1-, M2-, M3- eller M4-chip. Hvis du ikke er sikker, kan du prøve begge sæt trin.
Hvis du har en Mac med Apple Silicon
Følg disse trin, hvis du bruger en Mac med Apple Silicon. De indeholder vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan starte fra gendannelse.
Start fra macOS-gendannelse
Luk din Mac ned. Hvis du ikke kan lukke den ned som normalt, skal du trykke på afbryderknappen på din Mac og holde den nede i op til 10 sekunder, indtil din Mac slukker.1
Tryk på og hold afbryderknappen inde. Mens du fortsat holder knappen nede, tænder din Mac og indlæser startmulighederne. Når du ser "Indlæser startmuligheder" eller symbolet Indstillinger, skal du slippe afbryderknappen.
Klik på Indstillinger, og klik derefter på knappen Fortsæt, der vises under den.
Hvis du bliver bedt om at vælge en enhed, der skal gendannes, skal du vælge din startdisk, f.eks. Macintosh HD. Klik derefter på Næste.
Hvis du bliver bedt om at vælge en bruger, som du kender adgangskoden til, skal du vælge brugeren, klikke på Næste og derefter indtaste den adgangskode, som vedkommende bruger til at logge ind på denne Mac. Har du glemt adgangskoden?
Du befinder dig i gendannelse, når du får vist en liste over hjælpeprogrammer, som du kan bruge til at udføre forskellige opgaver som f.eks. at gendanne fra Time Machine, at geninstallere macOS og at slette eller reparere din startdisk. Der findes yderligere hjælpeprogrammer i menulinjen øverst på skærmen.
Hvis du vil lukke gendannelse, skal du vælge Genstart eller Luk ned i Apple-menuen .
Hvis du ikke kan starte fra macOS-gendannelse
Læs om, hvad du skal gøre, hvis din Mac ikke starter korrekt, men bliver på en tom skærm, et udråbstegn i en cirkel eller en anden skærm under start.
Hvis du har enhver anden Mac
Følg disse trin, hvis du bruger en Intel-baseret Mac i stedet for en Mac med Apple Silicon. De indeholder vejledning i, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan starte fra gendannelse.
Start fra macOS-gendannelse
Luk din Mac ned. Hvis du ikke kan lukke den ned som normalt, skal du trykke på afbryderknappen på din Mac og holde den nede i op til 10 sekunder, indtil din Mac slukker.1
Tryk på afbryderknappen, og slip den igen for at tænde din Mac. Tryk derefter med det samme på disse to taster på tastaturet, og hold dem nede: Kommando (⌘) og R. Hold tasterne nede, indtil du ser et Apple-logo eller en roterende globus.
Du bliver muligvis bedt om at vælge et netværk fra
eller om at tilslutte et netværkskabel. Hvis du ikke kan se en Wi-Fi-menu, skal du kigge efter den i hjørnet af skærmen.Hvis du bliver bedt om at vælge en enhed, der skal gendannes, skal du vælge din startdisk, f.eks. Macintosh HD. Klik derefter på Næste.
Hvis du bliver bedt om at vælge en bruger, som du kender adgangskoden til, skal du vælge brugeren, klikke på Næste og derefter indtaste den adgangskode, som vedkommende bruger til at logge ind på denne Mac. Har du glemt adgangskoden?
Du befinder dig i gendannelse, når du får vist en liste over hjælpeprogrammer, som du kan bruge til at udføre forskellige opgaver som f.eks. at gendanne fra Time Machine, at geninstallere macOS og at slette eller reparere din startdisk. Der findes yderligere hjælpeprogrammer i menulinjen øverst på skærmen.
Hvis du vil lukke gendannelse, skal du vælge Genstart eller Luk ned i Apple-menuen .
Hvis du ikke kan starte fra macOS-gendannelse
Sådan sikrer du dig, at din Mac kan genkende de taster, du trykker på ved start:
Hvis du bruger en bærbar Mac-computer, skal du bruge det indbyggede tastatur i stedet for et eksternt tastatur.
Hvis du bruger et eksternt tastatur, skal du muligvis vente et par sekunder, før du trykker på nogen taster, så din Mac får tid til at genkende tastaturet under start. Nogle tastaturer har en statusindikator, der blinker kortvarigt, når tastaturet er klar til brug.
Hvis du bruger et trådløst tastatur, skal du tilslutte det til din Mac, hvis dette er muligt. Du kan også prøve med et kabelforbundet tastatur.
Hvis dit tastatur er lavet til pc, f.eks. et tastatur med Windows-logo, kan du prøve med et tastatur, der er lavet til Mac.
Hvis din Mac ikke kan starte fra det indbyggede gendannelsessystem, burde den automatisk forsøge at starte fra gendannelse via internettet. Du kan også gennemtvinge internetgendannelse ved at trykke på Kommando-Alternativ-R eller Skift-Kommando-Alternativ-R ved start i stedet for Kommando-R.2
Hvis du ser en globus med et advarselssymbol (udråbstegn), er start fra internetgendannelse mislykkedes. Hvis du er sikker på, at din Mac har forbindelse til internettet, kan du prøve igen senere eller prøve, når du har forbindelse til et andet netværk. De fleste nummererede fejl, du kan få vist her, er netværksrelaterede.

Hvis du bruger Boot Camp til at starte fra Microsoft Windows, skal du indstille din Mac til at starte fra macOS. Luk derefter ned, og prøv igen.
Læs om, hvad du skal gøre, hvis din Mac ikke starter korrekt, men bliver på en tom skærm, et låsesymbol eller en anden skærm under start.
Alle Mac-computere har en afbryderknap. På bærbare computere med Touch ID skal du trykke på og holde Touch ID-knappen nede. Du skal ikke berøre den let, som du ville gøre, når du bruger Touch ID, men i stedet trykke den ned.
Hver tastekombination påvirker den anvendte version af gendannelse, herunder den version af macOS, der tilbydes til installation. Få nærmere oplysninger ved at lære, hvordan du geninstallerer macOS.