Brug af Multi-Touch-bevægelser på din Mac
Med et Multi-Touch-pegefelt eller en Magic Mouse kan du trykke, skubbe, knibe og sprede med én eller flere fingre for at udføre nyttige handlinger.
Bevægelser på pegefeltet
Du kan finde flere oplysninger om bevægelserne ved at vælge Apple-menuen > Systemindstillinger og derefter klikke på Pegefelt. Du kan slå en bevægelse fra, ændre bevægelsestypen og læse mere om, hvilke bevægelser der kan bruges på din Mac.
Bevægelser med pegefeltet kræver Magic Trackpad eller indbygget Multi-Touch-pegefelt. Hvis dit pegefelt understøtter Force Touch, kan du også bruge hårdt klik og få haptisk feedback.
Tryk for at klikke
Tryk med én finger for at klikke.
Sekundært klik (højreklik)
Klik eller tryk med to fingre.
Smart zoom
Tryk to gange med to fingre for at zoome ind og ud på en webside eller i et PDF-dokument.
Rul
Skub to fingre op eller ned for at rulle.1
Zoom ind eller ud
Knib med to fingre for at zoome ind eller ud.
Roter
Drej to fingre omkring hinanden for at rotere et billede eller andet emne.
Skub mellem sider
Skub til højre eller venstre med to fingre for at gå til forrige eller næste side.
Åbn Notifikationscenter
Skub til venstre fra højre kant med to fingre for at åbne Notifikationscenter.
Træk med tre fingre
Brug tre fingre til at trække emner på skærmen, og klik eller tryk for at slippe emnerne. Aktiver denne funktion i indstillingerne for Tilgængelighed.
Slå op og datagenkendelse
Tryk med tre fingre for at slå et ord op eller udføre andre handlinger med datoer, adresser, telefonnumre og andre data.
Vis skrivebord
Spred tommelfingeren og tre fingre for at få vist skrivebordet.
Launchpad
Knib tommelfingeren og tre fingre sammen for at åbne Launchpad.
Mission Control
Skub op med fire fingre2 for at åbne Mission Control.
App-Exposé
Skub ned med fire fingre2 for at få vist alle vinduer i den aktuelle app.
Skub mellem programmer i fuld skærm
Skub til venstre eller højre med fire fingre2 for at skifte mellem skrivebordet og apps på fuld skærm.
Bevægelser med musen
Du kan finde flere oplysninger om bevægelserne ved at vælge Apple-menuen > Systemindstillinger og derefter klikke på Mus. Du kan slå en bevægelse fra, ændre bevægelsestypen og læse mere om, hvilke bevægelser der kan bruges på din Mac. Bevægelser med musen kræver Magic Mouse.
Sekundært klik (højreklik)
Klik på den højre side af musen.
Rul
Skub en finger op eller ned for at rulle.1
Smart zoom
Tryk to gange med en finger for at zoome ind og ud på en webside eller i et PDF-dokument.
Mission Control
Dobbeltklik med to fingre for at åbne Mission Control.
Skub mellem programmer i fuld skærm
Skub til venstre eller højre med to fingre for at skifte mellem skrivebordet og programmer i fuld skærm.
Skub mellem sider
Skub til højre eller venstre med én finger for at gå til den forrige eller næste side.
1. Du kan slå rulning på pegefeltet fra under indstillingerne for Tilgængelighed.
2. I nogle versioner af macOS udføres denne bevægelse med tre fingre i stedet for fire.