Program til tilbagekaldelse af 15" MacBook Pro-batteri
Apple har erfaret, at i et begrænset antal ældre generationer af 15" MacBook Pro-enheder kan batteriet blive overophedet og udgøre en sikkerhedsrisiko. Berørte enheder blev primært solgt mellem september 2015 og februar 2017, og hvorvidt produktet er berettiget, afhænger af produktets serienummer.
Kundernes sikkerhed har altid første prioritet hos Apple, og vi har derfor frivilligt besluttet at udskifte berørte batterier gratis.
Berettigelse
Undersøg først, hvilken 15" MacBook Pro du har. Gå til Apple-menuen () i øverste venstre hjørne af skærmen, og vælg Om denne Mac. Kontroller, at din model er "MacBook Pro (Retina, 15", medio 2015)." Hvis du har denne model, skal du angive computerens serienummer nedenfor for at se, om den er omfattet af dette program.
Hvis din MacBook Pro er berettiget, skal du ikke længere bruge den, men i stedet følge processen nedenfor for at få udskiftet dit batteri.
Bemærk! Dette program har ingen indflydelse på andre MacBook Pro-modeller.
Udskiftningsproces
Find en Apple-apple-autoriseret serviceudbyder for at få udskiftet dit batteri. Din MacBook Pro undersøges forud for servicen for at sikre, at den er berettiget til dette program. Det kan tage 3-5 dage at udskifte batteriet.
Hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Apple-support.
For at forberede din MacBook Pro til service skal du sikkerhedskopiere dine data.
Dette program gælder kun for udskiftning af batteriet. Kontakt Apple-support, og tal med en rådgiver, hvis du vil aftale betalt service i forbindelse med et andet problem.
Yderligere oplysninger
Dette verdensomspændende Apple-program er ikke en forlængelse af den almindelige garantidækning for 15" MacBook Pro.
Dette program har ingen indflydelse på dine lovbefæstede eller garantimæssige rettigheder.
Oplysningerne gælder pr. 04-09-2019