Hvis Rumlig lyd ikke er tilgængelig, mens du bruger tastaturet, musen eller pegefeltet på din Mac

Nogle Bluetooth-inputenheder kan ikke bruges på din Mac samtidig med Rumlig lyd til FaceTime.

Når du bruger Bluetooth-hovedtelefoner, der understøtter Rumlig lyd, er Rumlig lyd muligvis ikke tilgængelig til et FaceTime-opkald, og menupunktet Rumlig lyd kan indeholde en meddelelse om, at Rumlig lyd ikke er tilgængelig, mens du bruger tastaturet, musen, pegefeltet eller en anden Bluetooth-inputenhed. Rumlig lyd til FaceTime kræver macOS Sequoia eller en nyere version.

Hvis du bruger et Magic Keyboard, en Magic Mouse eller en Magic Trackpad

Et Apple Magic Keyboard, en Magic Mouse eller en Magic Trackpad, der har et indbygget genopladeligt batteri, kan bruges samtidig med Rumlig lyd til FaceTime – hvis enheden har firmwareversion 2.0.6 eller nyere.

Kontroller din enheds firmwareversion

  1. Tryk på Alternativtasten, og hold den nede, mens du vælger Apple-menuen  > Oplysninger om system. Eller brug Spotlight til at finde og åbne Oplysninger om system.

  2. Klik på Bluetooth i indholdsoversigten i vinduet Oplysninger om system, og find derefter navnet på dit tilsluttede Magic Keyboard, Magic Mouse eller Magic Trackpad til højre. Firmwareversionen vises under navnet. Hvis din enhed ikke har firmwareversion 2.0.6 eller nyere, skal du opdatere dens firmware.

Opdater din enheds firmware

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger, og klik derefter på Generelt i indholdsoversigten.

  2. Klik derefter på Softwareopdatering til højre.

  3. Klik på knappen Flere oplysningernull ud for Automatiske opdateringer, og sørg for, at "Installer Sikkerhedsopdateringer og systemarkiver" er slået til. Klik på OK.

  4. Slut Magic Keyboard, Magic Mouse eller Magic Trackpad til din Mac, så den oplader, og lad din computer være passiv, men ikke på vågeblus. Firmwaren opdateres derefter automatisk i baggrunden. Dette sker muligvis ikke med det samme, så det kan være en god idé at lade enheden være tilsluttet natten over.

Hvis du bruger andre Bluetooth-tastaturer, -mus eller -pegefelter

Hvis Rumlig lyd ikke er tilgængelig til FaceTime, mens du bruger andre Bluetooth-tastaturer, -mus eller -pegefelter fra Apple eller andre producenter, skal du afbryde den inputenhed i Bluetooth-indstillingerne, før du forsøger at bruge Rumlig lyd til FaceTime.

Hvis din Mac har et indbygget tastatur og pegefelt, kan du bruge dem i stedet. Brug en kablet inputenhed, og slut den til din Mac via USB i stedet for Bluetooth.

Hvis din inputenhed fra en anden producent kan oprette forbindelse ved hjælp af en 2,4 GHz USB-dongle, der er tilsluttet din Mac, kan du bruge den i stedet for Bluetooth.

Udgivelsesdato: