Skift stemme eller sprog for Siri
Se, hvordan du ændrer den stemme og det sprog, Siri bruger.
På din iPhone, iPad eller iPod touch
Gå til Indstillinger > Siri eller Indstillinger > Apple Intelligence & Siri.
Tryk på Sprog for at ændre det sprog, som Siri bruger til anmodninger og svar.
Tryk på Siri-stemme for at ændre den stemme, som Siri bruger.
Tryk på Siri-svar for at høre talte svar fra Siri.
På din Mac
Hvis du har en Mac med macOS Sierra eller nyere, skal du gå til Apple-menuen > Systemindstillinger og klikke på Siri. Læs mere om Siri-indstillinger på Mac.
På dit Apple Watch
Siri bruger det sprog og den stemme på dit Apple Watch, som er indstillet på din iPhone. På Apple Watch Series 3 eller en nyere version kan du få Siri til at give talesvar. Gå til Indstillinger > Siri på dit Apple Watch.
På tidligere modeller af Apple Watch viser Siri svar på din skærm med tekst eller billeder. Læs mere om Siri på Apple Watch.
På dit Apple TV 4K og Apple TV HD
Siri bruger det sprog, som du har indstillet på dit Apple TV 4K eller Apple TV HD. Hvis du vil ændre det sprog, som Siri bruger, skal du gå til Indstillinger > Generelt. Vælg Sprog under Siri, og vælg derefter et sprog.
Siri taler ikke på Apple TV, men behandler din anmodning og viser resultaterne på skærmen.
Læs mere om Siri på dit Apple TV 4K eller Apple TV HD.
Læs mere
Læs om, hvordan du bruger Siri på alle dine Apple-enheder.
Siris tilgængelighed og funktioner afhænger af sprog, land og område. Læs om, hvilke Siri-funktioner der understøttes i hvilke lande og områder på iOS, Mac, watchOS og Apple TV.