Opdater Apple-software til Microsoft Windows
Hvis du vil holde Apple-software til Microsoft Windows opdateret på din pc, skal du bruge Microsoft Store og Apple Softwareopdatering.
Søg efter opdateringer i Microsoft Store
Brug Microsoft Store på Windows til at få den nyeste version af alle apps, som Apple tilbyder til Windows, herunder iCloud, Apple Music, Apple TV, Apple-enheder og iTunes. Microsoft Store holder derefter automatisk din software opdateret, men du kan også åbne den og manuelt søge efter opdateringer.
Søg efter opdateringer i Apple Softwareopdatering
Hvis du har installeret visse ældre Apple-apps til Windows eller har brugt Boot Camp til at installere Windows på Mac, har du også Apple Softwareopdatering. Du finder den ved at bruge søgefeltet på proceslinjen i Windows. Som standard søger Apple Softwareopdatering efter opdateringer en gang om ugen, og desuden hver gang du åbner den.
Hvis du bruger Windows 10 eller en nyere version på en pc, skal du bruge Microsoft Store til at få de nyeste Apple-apps til Windows. Det betyder, at du ikke længere har brug for Apple Softwareopdatering.
Hvis du bruger Windows 10 eller en nyere version på en Mac, skal du bruge Microsoft Store til at få de nyeste Apple-apps til Windows. Brug derefter både Microsoft Store og Apple Softwareopdatering til at holde al din Apple-software til Windows opdateret.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.