Overfør en kopi af din samling af iCloud-fotos til en anden enhed
Du kan anmode om at få overført en kopi af dine iCloud-fotos – fotos og videoer, der er knyttet til din Apple-konto – til en anden tjeneste.
Denne tjeneste med overførsel til Google Fotos er tilgængelig til kunder i over 240 lande rundt om i verden.
Du kan anmode om at få overført en kopi af de fotos og videoer, du har lagret i iCloud-fotos, til Google Fotos. Hvis du overfører fotos og videoer fra iCloud-fotos, fjernes eller ændres det indhold, du lagrer hos Apple, ikke, men der sendes en kopi af dit indhold til den anden tjeneste.
Overførselsprocessen tager mellem tre og syv dage. Vi bruger tiden på at bekræfte, at anmodningen blev foretaget af dig, og til at foretage overførslen.
Nogle af de data og formater, der er tilgængelige i iCloud-fotos – f.eks. smarte album, Live Photos eller visse RAW-arkiver – er muligvis ikke tilgængelige, når du overfører dit indhold til en anden tjeneste. Nedenfor kan du finde flere oplysninger om, hvilke data der overføres.
Denne tjeneste er ikke tilgængelig for børnekonti eller administrerede Apple-konti. Du kan ikke eksportere foto- eller videodata fra iCloud, mens Avanceret databeskyttelse til iCloud er slået til for din konto.
Før du anmoder om at få overført fotos og videoer
Før du anmoder om at få overført indhold i iCloud-fotos, skal du kontrollere følgende:
At du bruger iCloud-fotos til at lagre fotos og videoer hos Apple.
Din Apple-konto bruger tofaktorgodkendelse.
At du har en Google-konto, så du kan bruge Google Fotos.
At din Google-konto har nok ledig lagringsplads til at gennemføre overførslen.
Hvis du tilføjer flere fotos eller videoer i iCloud-fotos, før overførslen af dine data starter, skal du bruge yderligere plads på din Google-konto for at gennemføre overførslen. Hvis din Google-konto løber tør for plads under overførslen, bliver alle dine emner ikke overført. Hvis du tilføjer, opdaterer eller sletter indhold, når overførslen er gået i gang, eller hvis dine billeder og videoer stadig er ved at blive uploadet, bliver disse ændringer eller nye emner muligvis ikke inkluderet i overførslen.
Sådan anmoder du om at få overført dit indhold i iCloud-fotos
Sådan starter du en anmodning om at få overført dine fotos og videoer i iCloud-fotos:
Log ind på din Apple-konto på Apple-siden Data og anonymitetspolitik.
Vælg Overfør en kopi af dine data.
Følg vejledningen for at gennemføre din anmodning.
Du bliver bedt om at logge ind på din Google-konto for at starte overførslen.
Du modtager en e-mailnotifikation om din overførselsanmodning og endnu en e-mail, når overførslen er gennemført. Hvis du annullerer din overførselsanmodning, før den er færdig, og nogle af dine fotos eller videoer allerede er overført, forbliver de i Google Fotos.
Tjek status for din anmodning på Apple-siden Data og anonymitetspolitik
Om de fotos og videoer, der overføres
Det er kun det indhold, der er lagret i iCloud-fotos*, som overføres. Fotos og videoer overføres enten i originalformaterne eller i de formater, der er standard i branchen, og som er lette at åbne og læse. I nogle tilfælde vil du måske opleve, at overførslen ikke inkluderede alle de fotos, videoer eller formater, som du forventede. Det kan der være flere årsager til.
Overførslen inkluderer kopier af de fotos og videoer, som du lagrer i iCloud-fotos, og som er knyttet til din Apple-konto. Arkivformaterne omfatter: .jpg, .png, .webp, .gif, visse RAW-arkiver, .mpg, .mod, .mmv, .tod, .wmv, .asf, .avi, .divx, .mov, .m4v, .3gp, .3g2, .mp4, .m2t, .m2ts, .mts og .mkv.
Det er kun den senest redigerede version af fotoet, som overføres, og ikke den originale version. Dubletter vises som ét foto.
Når det er muligt, overføres fotos med deres album. Videoer overføres separat, uden deres album.
Når emnerne er overført til Google, starter arkivnavnene på album og videoer med "Kopi af".
Noget af indholdet – herunder delte album, smarte album, indhold i fotostream, Live Photos, visse metadata samt de fotos og videoer, der er lagret i andre mapper eller på andre placeringer – overføres slet ikke.
Den samlede lagringsplads på din Google-konto gælder for det indhold, der overføres fra iCloud-fotos til Google Fotos. Google Fotos har også en grænse på 20.000 fotos pr. album. Hvis du overfører et album med mere end 20.000 fotos, overføres de ekstra fotos, men de føjes ikke til albummet.
Det er også muligt, at de data, du forventede, ikke er i et format, der kan overføres, eller de blev muligvis kun opbevaret i meget kort tid og er ikke længere på vores servere. Vi arbejder hårdt på at opretholde nøjagtighed og ensartethed, så de data, der er knyttet til din konto, og vores svar på dataanmodninger kan blive ændret, efterhånden som vores arkiverings- og indsamlingsmetoder ændres. Apple bestræber sig på at indsamle og arkivere den minimale mængde data, der kræves for at levere de tjenester, du bruger.
Læs mere om Apples anonymitetspolitik
Overfør en kopi af dine fotos og videoer til iCloud-fotos
Læs om, hvordan du overfører en kopi af dine fotos og videoer fra Google Fotos til iCloud-fotos
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.