Sådan oplades din iPhone trådløst
Læs mere om trådløs opladning af iPhone med Qi-certificeret opladningstilbehør.
Du skal bruge følgende
Du skal have en iPhone 8 eller en nyere version.
Din iPhone understøtter trådløs opladning, så du nemt kan oplade den. Din iPhone understøtter Qi-certificerede opladere, der fås som tilbehør og findes i biler, på caféer, hoteller, i lufthavne og møbler. Qi er en åben, universel opladningsstandard udviklet af Wireless Power Consortium (WPC).
Mange Qi-certificerede opladere oplader iPhone med den nyeste version af iOS Disse opladere kan fås i Apple Online Store og Apple Store-butikker.
Se en liste over Qi-certificerede opladere.
Andre Qi-certificerede opladere kan variere i funktionalitet samt ydeevne. Kontakt fabrikanten, hvis du har yderligere spørgsmål.
Oplad trådløst
Slut din oplader til en stikkontakt. Brug den strømforsyning, der fulgte med dit tilbehør, eller en strømforsyning anbefalet af fabrikanten.
Placer opladeren på en jævn overflade eller et andet sted som anbefalet af fabrikanten.
Læg din iPhone på opladeren med skærmen opad. For at få den bedste ydeevne fra opladeren skal du placere enheden midt på opladeren eller på fabrikantens anbefalede placering.
Din iPhone vil starte opladningen, et par sekunder efter du har lagt den på din trådløse oplader.
Du skulle gerne se
på statuslinjen.Læs mere
Trådløs opladning bruger magnetisk induktion til at oplade din iPhone. Du må ikke placere noget mellem din iPhone og opladeren. Magnetiske ophæng, magnetiske etuier eller andre genstande mellem din iPhone og opladeren kan reducere ydeevnen eller beskadige magnetiske strimler eller RFID-chips som dem, der findes i visse kreditkort, sikkerhedsmærker, pas og magnetnøgler. Hvis dit etui indeholder nogen af disse følsomme genstande, skal du fjerne dem, inden du oplader, eller sørge for, at de ikke er mellem bagsiden af din iPhone og opladeren.
Hvis din iPhone ikke oplader eller oplader langsomt, og din iPhone har et tykt etui, et metalcover eller et batterietui, skal du prøve at fjerne det.
Hvis din iPhone vibrerer – når den f.eks. modtager en notifikation – kan din iPhone skifte position. Dette kan betyde, at opladningspladen ikke længere kan levere strøm til din iPhone. Hvis dette sker ofte, bør du overveje at deaktivere vibrationer, aktivere Forstyr ikke-funktionen eller bruge et etui eller et cover, som forhindrer bevægelse.
Afhængigt af opladningspladen vil du måske høre svage lyde, mens din iPhone oplader.
Din iPhone bliver måske en smule varmere, mens den oplades. Hvis batteriet bliver for varmt, kan softwaren begrænse opladningen til 80 % for at forlænge dets levetid. Din iPhone oplades igen, når temperaturen falder. Prøv at flytte din iPhone og opladeren til et køligere sted.
Din iPhone kan ikke oplades trådløst, når den er sluttet til USB. Hvis din iPhone er sluttet til din computer med USB, eller hvis den er sluttet til en USB-strømforsyning, oplader din iPhone ved hjælp af USB-forbindelsen.
Hvis du er i EU eller i et land eller område, der er en del af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, og du har en iPhone 15-model, får du en notifikation, første gang du bruger en trådløs oplader. Notifikationen, der er godkendt af EU, oplyser, at trådløs opladning kan bruge mere strøm end opladning med kabel.
Med Apples trådløse MagSafe-opladning bruges en optimal magnetisk justering, der giver en hurtigere og mere effektiv opladning. Trådløs MagSafe-opladning anvender teknologier, der reducerer energispild sammenlignet med andre trådløse opladningsmetoder. Læs mere om opladning med MagSafe-opladeren og MagSafe Duo-opladeren.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.