Ophæv pardannelse, og slet dit Apple Watch
Ophævelse af pardannelsen sletter dit Apple Watch og gendanner det til fabriksindstillingerne.
Før du går i gang
Hvis du har den iPhone, som dit Apple Watch er pardannet med, skal du følge trinnene for at ophæve pardannelsen af dit Apple Watch. Dette fjerner Aktiveringslås fra dit Apple Watch og sletter alt indhold og alle indstillinger fra den. Hvis du ikke har den pardannede iPhone, kan du slette dit Apple Watch, men Aktiveringslås fjernes ikke.
Hvis du bruger dit Apple Watch med et rejsekort i appen Wallet, skal du fjerne dit rejsekort fra dit Apple Watch, før du ophæver pardannelsen.
Apple Watch har ikke en fysisk SIM-plads eller nulstillingsknap – hullerne i din Apple Watch-urkasse tjener til at lade lyd passere til og fra mikrofonen og højttalerne og til at muliggøre måling af vanddybde på Apple Watch Ultra. Der er risiko for skader, hvis du stikker noget ind i hullerne i din Apple Watch-urkasse.
Sådan ophæver du pardannelsen for og sletter dit Apple Watch, hvis du har din iPhone
Hold dit Apple Watch og din iPhone tæt på hinanden, mens du ophæver pardannelsen.
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Gå til fanen Mit ur, og tryk på Alle ure.
Tryk på
ud for det ur, du vil ophæve pardannelsen for.Tryk på Ophæv pardannelse.
Tryk på Ophæv pardannelse for [dit Apple Watch-navn].
Hvis du har en GPS + Cellular-model, skal du vælge, om du vil beholde eller fjerne dit mobilabonnement.
Hvis du vil danne par mellem dit Apple Watch og din iPhone igen, skal du beholde dit abonnement.
Hvis du ikke vil danne par mellem dit Apple Watch og din iPhone igen, skal du fjerne dit abonnement. Hvis du ikke vil danne par med et andet ur eller en anden iPhone, skal du muligvis kontakte din mobiludbyder for at opsige dit abonnement.
Indtast adgangskoden til din Apple-konto for at slå aktiveringslås fra, og tryk derefter på Ophæv pardannelse.
Inden alt indhold og alle indstillinger slettes på dit Apple Watch, opretter din iPhone en ny sikkerhedskopi af dit Apple Watch. Du kan bruge sikkerhedskopien til at gendanne et nyt Apple Watch. Når pardannelsen med dit Apple Watch er ophævet, vises beskeden Start pardannelse.
Nu kan du indstille dit Apple Watch igen eller slukke det, hvis du skal sælge det eller give det væk.
Sådan slettes dit Apple Watch, hvis du ikke har din iPhone
Tryk på Indstillinger > Generelt > Nulstil > Slet alt indhold og alle indstillinger på dit Apple Watch.
Indtast din adgangskode, hvis du bliver bedt om det.
Hvis du har en GPS + Cellular-model, skal du vælge, om du vil beholde eller fjerne dit mobilabonnement.
Hvis du vil danne par mellem dit Apple Watch og din iPhone igen, skal du beholde dit abonnement.
Hvis du ikke vil danne par mellem dit Apple Watch og din iPhone igen, skal du fjerne dit abonnement. Hvis du ikke vil danne par med et andet ur eller en anden iPhone, skal du muligvis kontakte din mobiludbyder for at opsige dit abonnement.
Tryk på Slet alt for at bekræfte. Dette nulstiller dit Apple Watch til fabriksindstillingerne.
Nu kan du indstille dit Apple Watch igen. Du skal bruge Apple-kontoen og adgangskoden, der er knyttet til uret, for at slå aktiveringslås fra.
Sletning af alt indhold og alle indstillinger sletter alle medier, data og indstillinger på dit Apple Watch, men det fjerner ikke aktiveringslåsen. Hvis du vil fjerne Aktiveringslås, skal du først ophæve pardannelsen til uret. Før dit ur slettes, oprettes der en sikkerhedskopi af dets indhold på din iPhone.
Læs mere
Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du har glemt adgangskoden til dit Apple Watch.