Indstil dine AirPods Max med Mac og andre Bluetooth-enheder
Læs mere om, hvordan du indstiller dine AirPods Max med din Mac, Android-enhed eller en anden Bluetooth-enhed.
Brug AirPods Max med din Mac
Hvis du indstiller dine AirPods Max med din iPhone, og din Mac er logget på iCloud med den samme Apple-konto, er dine AirPods Max klar til brug med din Mac. Hvis de ikke opretter forbindelse automatisk:
Kontroller, at din Mac er opdateret til den nyeste version af macOS.
Placer dine AirPods Max på dine ører, og klik derefter på
i menulinjen.Klik på Bluetooth, og vælg derefter dine AirPods Max på listen.
Hvis dine AirPods Max ikke vises i
, skal du parre dine AirPods Max med din Mac-computer:På din Mac skal du vælge Systemindstillinger i Apple-menuen () og derefter klikke på Bluetooth.
Kontroller, at Bluetooth er slået til.
Tryk på og hold knappen til støjkontrol nede på dine AirPods Max, indtil statusindikatoren blinker hvidt.
Klik på Opret forbindelse ud for dine AirPods Max på listen over enheder i nærheden.
Hvis lyden stadig afspilles fra dine Mac-højttalere, skal du klikke på
på menulinjen og kontrollere, at dine AirPods Max er valgt som enhed til udgående lyd.Brug AirPods Max med enheder fra andre producenter end Apple
Du kan bruge AirPods Max som et Bluetooth-headset med en enhed fra en anden producent end Apple. Du kan ikke bruge Siri, men du kan lytte og tale og bruge Aktiv støjreduktion og Transparent lyd. Følg disse trin for at indstille dine AirPods Max med en Android-telefon eller en anden enhed, der ikke er fra Apple1:
Gå til indstillingerne for Bluetooth på den enhed, der ikke er fra Apple, og kontroller, at Bluetooth er slået til.2 Hvis du har en Android-enhed, skal du gå til Indstillinger > Forbindelser > Bluetooth.
Tryk på og hold knappen til støjkontrol nede på dine AirPods Max, indtil statusindikatoren blinker hvidt.
Vælg dine AirPods Max, når de vises på listen over Bluetooth-enheder.
Læs mere
Indstil og brug AirPods Max med din iPhone eller iPad
Læs om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan indstille eller bruge dine AirPods Max