Hjælp en ven eller et familiemedlem ved at være vedkommendes kontakt til kontogendannelse
Som kontakt til kontogendannelse kan du hjælpe en nær ven eller et familiemedlem med at få adgang til sin konto igen, hvis vedkommende skulle blive låst ude af sin enhed. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis personen får brug for din hjælp, og hvordan du accepterer eller afviser anmodningen.
Det kan en kontakt til gendannelse
Som kontakt til kontogendannelse kan du hjælpe en ven eller et familiemedlem med at få adgang til sin konto igen, hvis vedkommende skulle glemme adgangskoden til sit Apple-id eller blive låst ude af sin enhed. Hvis det sker, kan personen kontakte dig over telefonen eller ansigt til ansigt og bede dig om at generere en sekscifret gendannelseskode, som du kan dele med vedkommende. Denne kode kan sammen med andre bekræftede oplysninger fra personen hjælpe vedkommende med at nulstille sin adgangskode og få adgang til sin konto og sine data igen.
Sådan bliver du kontakt til kontogendannelse
Du kan kun blive kontakt til kontogendannelse, hvis en ven eller et familiemedlem inviterer dig til at blive det. Når personen sender en invitation til dig, får du en notifikation i appen Beskeder på din enhed. Hvis du er en del af vedkommendes familiedelingsgruppe, tilføjes du automatisk som personens kontakt til gendannelse. Hvis ikke, bliver du bedt om at acceptere eller afvise anmodningen.
Du kan altid fjerne dig selv som kontakt til kontogendannelse under Indstillinger på din enhed.
Ting, du skal huske på
Som kontakt til kontogendannelse for en anden person får du ikke adgang til vedkommendes konto. Du kan blot give personen en kode, hvis vedkommende beder dig om en. Du må kun udlevere koden direkte til din ven eller dit familiemedlem. Hvis nogen anden kontakter dig og beder om en kode, skal du ikke udlevere den.
Krav til kontakter til gendannelse
Din enhed skal køre iOS 15, iPadOS 15 eller macOS Monterey eller nyere.
Du skal være over 13 år.
Du skal have tofaktorgodkendelse aktiveret for dit Apple-id.
Du skal have en kode indstillet på din enhed.
Sådan hjælper du din kontakt med at få adgang til sin konto igen
Hvis din ven eller dit familiemedlem er blevet låst ude af sin enhed, skal vedkommende først bekræfte nogle af kontooplysningerne for sit Apple-id. Derefter kontakter vedkommende dig over telefonen eller ansigt til ansigt. Følg nedenstående vejledning for at generere og dele en gendannelseskode, som personen kan indtaste på sin enhed.
På din iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 15 eller iPadOS 15 eller en nyere version
Gå til Indstillinger, og tryk derefter på dit navn.
Tryk på Adgangskode og sikkerhed > Kontogendannelse.
Tryk på din kontakts navn.
Tryk på Få gendannelseskode.
Når din kontakt er parat, skal du læse gendannelseskoden højt for vedkommende. Når personen har indtastet koden på sin enhed, kan vedkommende derefter nulstille sin adgangskode og få adgang igen.
På din Mac med macOS Monterey eller nyere
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på dit navn (eller dit Apple-id).
Klik på Adgangskode og sikkerhed.
Klik på Administrer ud for Kontogendannelse.
Find kontaktens navn i afsnittet Kontogendannelse for, og klik derefter på Oplysninger.
Klik på Få gendannelseskode.
Når din kontakt er parat, skal du læse gendannelseskoden højt for vedkommende. Når personen har indtastet koden på sin enhed, kan vedkommende derefter nulstille sin adgangskode og få adgang igen.
Sådan fjerner du dig selv som kontakt til gendannelse
Hvis du ikke vil være kontakt til kontogendannelse for en person, skal du følge nedenstående vejledning på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac.
På din iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 15 eller iPadOS 15 eller en nyere version
Gå til Indstillinger, og tryk derefter på dit navn.
Tryk på Adgangskode og sikkerhed, og tryk derefter på Kontogendannelse.
Tryk på personens navn under Kontogendannelse for.
Tryk på Fjern kontakt.
Kontakten får en besked om, at du ikke længere er vedkommendes kontakt til kontogendannelse.
På din Mac med macOS Monterey eller nyere
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, og klik derefter på dit navn (eller dit Apple-id).
Klik på Adgangskode og sikkerhed.
Klik på Administrer ud for Kontogendannelse.
Find kontaktens navn i afsnittet Kontogendannelse for, og klik derefter på Oplysninger.
Klik på Fjern kontakt.
Kontakten får en besked om, at du ikke længere er vedkommendes kontakt til kontogendannelse.