Nulstil SMC på din Mac
SMC administrerer strøm til din Mac. Nulstilling kan løse visse unormale problemer relateret til strøm eller varmestyring.
Vil du nulstille SMC?
Du behøver højst sandsynligt slet ikke at nulstille SMC, men nulstilling af SMC foreslås muligvis for Intel-baserede Mac-computere som et sidste forsøg på at løse problemer, der kunne være strømrelaterede:
Hvis du oplever et af disse problemer på din Mac, skal du følge de trin, der passer til din Mac-model, i denne artikel:
Mac med Apple T2-sikkerhedschip
Hvis du har en Mac med Apple Silicon
Find ud af, om du har en Mac med Apple Silicon
Sørg for, at din Mac er tilsluttet strøm, og foretag derefter en af disse handlinger.
Genstart: Vælg Apple-menuen > Genstart.
Eller luk ned: Vælg Apple-menuen > Luk ned. Tryk derefter på afbryderknappen på din Mac for at tænde den igen.
Ingen andre trin er nødvendige for Mac-computere med Apple Silicon.
Hvis du har en Mac med Apple T2-chippen
Find ud af, om du har en Mac med Apple T2-sikkerhedschippen
Bærbar computer med T2-chippen
Prøv disse trin, før du nulstiller SMC:
Luk din Mac, om muligt.
Tryk på afbryderknappen, og hold den nede i 10 sekunder, inden du giver slip. (Alle Mac-computere har en afbryderknap. På bærbare computere med Touch ID skal du trykke på og holde Touch ID nede.)
Vent et par sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.
Hvis problemet fortsætter, kan du nulstille SMC:
Luk din Mac ned.
Tryk på og hold følgende taster nede på dit indbyggede tastatur. Din Mac tændes muligvis.
på venstre side af dit tastatur
på venstre side af dit tastatur
på højre side af dit tastatur
Hold alle tre taster nede i 7 sekunder, og tryk derefter også på afbryderknappen, og hold den nede. Hvis din Mac er tændt, slukkes den, imens du holder tasterne nede.
Hold alle fire taster nede i yderligere 7 sekunder, og slip dem derefter.
Vent et par sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.
Stationær computer med T2-chippen
Hvis din Mac ikke er en bærbar computer, skal du følge disse trin:
Luk din Mac, og fjern derefter strømkablet.
Vent 15 sekunder, og sæt derefter strømkablet i igen.
Vent 5 sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.
Hvis du ikke har en Mac med Apple Silicon eller T2-chippen
Følg disse trin på ældre computere, som hverken har Apple Silicon eller Apple T2-sikkerhedschippen.
Bærbar computer
Luk din Mac ned.
Tryk på og hold alle disse taster nede på dit indbyggede tastatur.
på venstre side af tastaturet
på venstre side af dit tastatur
på venstre side af dit tastatur
Mens du holder alle tre taster nede, skal du også trykke på afbryderknappen og holde den nede.
Fortsæt med at holde alle fire taster nede i 10 sekunder.
Slip alle taster, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.
Stationær computer
Hvis din Mac ikke er en bærbar computer, skal du følge disse trin:
Luk din Mac, og fjern derefter strømkablet.
Vent 15 sekunder, og sæt derefter strømkablet i igen.
Vent 5 sekunder, og tryk derefter på afbryderknappen for at tænde din Mac.