Hvis din Mac starter med et spørgsmålstegn

En mappe med et blinkende spørgsmålstegn betyder, at din computers startdisk ikke længere er tilgængelig, eller at den ikke indeholder et fungerende Mac-operativsystem.

Skærm med blinkende spørgsmålstegn
  1. Tryk på afbryderknappen, og hold den nede i op til 10 sekunder, indtil din Mac slukkes. (Alle Mac-computere har en afbryderknap. På bærbare computere med Touch ID skal du trykke på og holde Touch ID nede.)

  2. Følg vejledningen i denne artikel: Sådan reparerer du en Mac-disk med Diskværktøj. Den beskriver, hvordan du starter fra macOS-gendannelse og derefter bruger Diskværktøj til at reparere din startdisk. Den beskriver også, hvad du skal gøre, hvis Diskværktøj ikke kan finde eller ikke kan reparere din startdisk. Hvis Diskværktøj ikke har fundet nogen fejl eller har repareret alle fejl, skal du genstarte din Mac: Vælg Apple-menuen  > Genstart.

  3. Hvis spørgsmålstegnet vises igen efter genstart, skal du trykke på afbryderknappen og holde den nede for at slukke din Mac igen. Følg derefter vejledningen til geninstallering af macOS fra macOS-gendannelse.

Hvis spørgsmålstegnet ikke vises hele tiden, men kun kortvarigt, før din Mac starter, skal du kontrollere, at startdisken er valgt i indstillingerne for din startdisk. Hvis det ikke hjælper, skal du nulstille NVRAM og kontrollere indstillingen igen.

Udgivelsesdato: