Sådan henter du apps og indhold, som dine familiemedlemmer har købt

Hvis du bruger købsdeling som en del af en gruppe med Familiedeling, kan du downloade apps og afspille indhold, som dine familiemedlemmer køber.

Brug din iPhone eller iPad til at hente indhold, som familiemedlemmer har købt

  1. Åbn App Store, Apple TV-appen eller Apple Books.

  2. Find dit familiemedlems køb.

    • App Store: Tryk på dit profilbillede øverst på skærmen, og tryk derefter på Købt.

    • Apple TV-app: Tryk på fanen Bibliotek, og tryk derefter på Familiedeling.

    • Apple Books: Tryk på dit profilbillede øverst på skærmen.

  3. Tryk på et familiemedlems navn for at få vist vedkommendes indhold. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis der ikke vises indhold, eller hvis du ikke kan vælge et familiemedlem.

  4. Hvis du vil hente et emne, skal du trykke på knappen Hent ud for emnet.

Brug din Mac til at hente indhold, som familiemedlemmer har købt

Find listen over din families køb, og hent eller afspil derefter indholdet.

Hent en app på din Mac

  1. Åbn App Store.

  2. Klik på dit navn i det nederste hjørne. Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på log ind-knappenTekstalternativ til billedet mangler og derefter klikke på dit navn.

  3. Hvis du vil se et familiemedlems indhold, skal du klikke på navnet ud for Købt af. Vælg derefter et familiemedlems navn på den viste liste.

  4. Hent den ønskede app.

Hent en tv-udsendelse eller en film på din Mac

  1. Åbn Apple TV-appen.

  2. Klik på Bibliotek øverst i vinduet, klik derefter på pilen ud for Bibliotek i indholdsoversigten, og vælg et familiemedlems bibliotek.

  3. Hent eller afspil den ønskede serie.

Hent en bog eller lydbog på din Mac

  1. Åbn appen Apple Books.

  2. Klik på dit navn i det nederste hjørne. Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på log ind-knappenTekstalternativ til billedet mangler og derefter klikke på dit navn.

  3. Din kontoside vises. Vælg et familiemedlems navn under Familiekøb.

  4. Vælg Bøger eller Lydbøger.

  5. Hent de ønskede bøger.

Brug din pc til at hente indhold, som familiemedlemmer har købt

  1. Gå til menulinjen øverst i iTunes-vinduet, og vælg Konto > Familiekøb.

  2. Vælg et familiemedlems navn for at få vist vedkommendes indhold.

  3. Download eller afspil de ønskede emner.

Brug dit Apple TV, dit smart-tv eller din streamingenhed til at se serier, som familiemedlemmer har købt

  1. Åbn Apple TV-appen.

  2. Vælg Bibliotek > Familiedeling, og vælg derefter et familiemedlem for at få vist vedkommendes delte film og serier.

Hvis du ikke får vist familiens indhold

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: