Aktiveringslås til Mac
Aktiveringslås er beregnet til at forhindre andre i at bruge din Mac, hvis den bliver stjålet, eller du mister den.
Aktiveringslås hjælper med at holde din Mac sikker, selvhvis den bliver stjålet, eller du mister den, og kan forbedre dine muligheder for at få den tilbage igen. Med Aktiveringslås skal adgangskoden til din Apple-konto eller koden til enheden anvendes, før nogen kan slå Find fra, slette din Mac eller genaktivere og bruge din Mac. Aktiveringslås fortsætter med at forhindre andre i at genaktivere din Mac uden din tilladelse, også selvom du sletter din Mac via en anden enhed. Det eneste, du skal gøre, er at sørge for, at Find er slået til, og huske e-mailen eller telefonnummeret og adgangskoden til din Apple-konto.
Slå Find til for at aktivere Aktiveringslås
Hvis din Mac overholder systemkravene for Aktiveringslås, skal du blot slå Find til for at aktivere Aktiveringslås. Den forbliver aktiveret, så længe du bliver ved med at have Find slået til. Læs mere om Find.
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger.
Klik på dit navn i indholdsoversigten.
Klik på iCloud til højre.
I macOS Sequoia skal du klikke på Se alle ud for Gemt i iCloud. Klik derefter på Find min Mac, og slå det til. I macOS Sonoma eller tidligere skal du klikke på knappen Vis flere apps til højre og derefter klikke på Find min Mac, og slå det til.
Slå Find fra for at deaktivere Aktiveringslås
Slå Find fra for at deaktivere Aktiveringslås.
Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger.
Klik på dit navn i indholdsoversigten.
Klik på iCloud til højre.
I macOS Sequoia skal du klikke på Se alle ud for Gemt i iCloud. Klik derefter på Find min Mac, og slå det fra. I macOS Sonoma eller tidligere skal du klikke på knappen Vis flere apps til højre og derefter klikke på Find min Mac, og slå det fra. Kan du ikke slå Find fra?
Indtast adgangskoden til din Apple-konto, når du bliver bedt om det.
Hvis du ikke kan slå Find fra
Hvis du ikke kan slå Find fra i indstillingerne til iCloud, skal du bruge en af følgende metoder til at deaktivere Aktiveringslås:
Brug funktionen Slet alt indhold og alle indstillinger for at slette din Mac og nulstille den til fabriksindstillingerne.
Hvis din Mac har været ejet af en anden, og der vises et vindue for Aktiveringslås, hvor du bliver bedt om at angive en andens Apple-konto, skal den tidligere ejer muligvis fjerner Aktiveringslås for dig.
Systemkrav for Aktiveringslås
Aktiveringslås er tilgængelig på Mac-computere med Apple Silicon og Mac-computere med Apple T2-sikkerhedschippen. Yderligere krav:
På en Mac med Apple Silicon skal sikkerhedspolitikken være indstillet til Fuld sikkerhed, som er standardindstillingen.
På en Mac med T2-chippen skal Startsikkerhedsværktøj være indstillet til Sikker start og "Tillad ikke start fra eksterne eller udtagelige medier", som er standardindstillingerne.