Meddel notifikationer med Siri på AirPods eller Beats
Når du har kompatible AirPods eller Beats-hovedtelefoner på, kan Siri meddele indgående notifikationer, som du derefter kan svare håndfrit på med det samme.
Med AirPods Pro 2 og AirPods 4 (begge modeller) kan du bruge hovedbevægelser sammen med Meddel notifikationer for at acceptere eller afvise opkald og mere uden at bruge din stemme.
Slå Meddel notifikationer til eller fra
Hvis du vil bruge Meddel notifikationer, skal dine kompatible hovedtelefoner* parres med en iPhone eller iPad, der kører iOS 15 eller iPadOS 15 eller nyere, du skal have hovedtelefonerne på, og din enhed skal være låst.
Åbn appen Indstillinger.
Tryk på Notifikationer.
Tryk på Meddel notifikationer.
Slå Meddel notifikationer til eller fra.
Når Meddel notifikationer er slået til, meddeler Siri indgående notifikationer fra apps som f.eks. Beskeder og Påmindelser og fra understøttede tredjepartsapps. Hvis den app, du bruger, klassificerer en notifikation som tidsfølsom eller som en direkte besked, afspiller Siri en tone og meddeler derefter notifikationen automatisk.
Hvis du tilpasser Kontrolcenter på din iPhone eller iPad, så det omfatter Meddel notifikationer, kan du bruge Kontrolcenter til hurtigt at slå funktionen til eller fra.
Vælg, hvilke meddelelser Siri meddele
På din iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > Notifikationer > Meddel notifikationer.
Tryk på Beskeder.
Vælg enten Tidsfølsomme og direkte beskeder eller Alle notifikationer.
Hvis du modtager flere notifikationer på én gang, kan du forhindre Siri i at meddele dem alle ved at tage en af dine ørepropper ud eller fjerne dine hovedtelefoner.
Besvar notifikationer
I de apps, hvor du kan sende et svar, f.eks. Beskeder, kan du svare på de notifikationer, som Siri meddeler, via kompatible hovedtelefoner eller i et køretøj, der understøtter CarPlay:
Vent, til Siri har læst notifikationen. Siri lytter derefter til dit svar.
Fortæl Siri, at du gerne vil svare, og sig din besked. Sig f.eks. "Jeg er på vej" eller "Fortæl hende, at jeg mødes med hende der". Når du stopper med at tale, læser Siri dit svar op for dig og spørger, om du vil sende det.
Du kan også bruge hovedbevægelser til at svare på notifikationer.
Sådan gør du, hvis du ikke får meddelelser fra Siri
Hvis du ikke hører Siri meddele dine notifikationer, kan du prøve disse trin:
Kontroller, at du bruger en kompatibel enhed.
Gå til Indstillinger > Bluetooth, og sørg for, at dine AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner danner par med din enhed.
Gå til Indstillinger > Notifikationer > Meddel notifikationer, og sørg for, at Meddel notifikationer er slået til.
Kontroller, at din iPhone eller iPad er låst, og at skærmen er mørk. Siri meddeler ikke beskeder, hvis du er i gang med at bruge din enhed.
Brug hovedbevægelser med AirPods
Du kan reagere på telefonopkald, notifikationer og Siri ved hjælp af hovedbevægelser med AirPods Pro 2 eller AirPods 4 (begge modeller) og den nyeste version af iOS eller iPadOS installeret på din iPhone eller iPad. På macOS Sequoia eller nyere kan du også svare på spørgsmål fra Siri ved hjælp af hovedbevægelser.
Slå hovedbevægelser til
På iPhone eller iPad: Tag dine AirPods på, gå til Indstillinger > [dine AirPods] > Hovedbevægelser, og slå derefter Hovedbevægelser til.
På Mac: Tag dine AirPods på, vælg
> Systemindstillinger, klik på [dine AirPods], og slå derefter Hovedbevægelser til.
Brug hovedbevægelser til at reagere på Siri
Hvis du vil bruge hovedbevægelser til at reagere på Siri, skal du sørge for at slå Meddel om opkald og Meddel notifikationer til.
Hvis du vil acceptere et opkald eller svare på notifikationer og beskeder, skal du nikke med hovedet.
Hvis du vil afvise et opkald eller afvise notifikationer og beskeder, skal du dreje hovedet fra side til side.
* Disse hovedtelefoner er kompatible med Meddel notifikationer: AirPods 2 eller nyere, AirPods Max, AirPods Pro 1 eller nyere, Beats Fit Pro, Beats Solo Buds, Beats Solo 4, Beats Solo Pro, Beats Studio Pro, Powerbeats og Powerbeats Pro.