Hvis du bliver bedt om at bekræfte din Apple-konto, når du kontakter Apple

Når du kontakter Apple for at få support, bliver du muligvis bedt om at bekræfte din Apple-konto af sikkerhedsmæssige årsager.

Hvis du kontakter Apple, bliver du muligvis bedt om at bekræfte din Apple-konto ved hjælp af en af disse muligheder:

  • Modtag og bekræft en notifikation om din Apple-konto, der er sendt direkte til din enhed.

  • Generer en midlertidig pinkode til support på din enhed.

Når du bekræfter din Apple-konto, får Apple adgang til serienumre på din enhed og til begrænsede kontooplysninger, der er knyttet til din Apple-konto, så vi kan hjælpe dig hurtigere.

Apple vil aldrig bede om adgangskoden til din Apple-konto, bekræftelseskoder, gendannelsesnøgler eller sikkerhedsdetaljer om din konto.

Modtag en notifikation om din Apple-konto

Apple sender muligvis en notifikation til din enhed, der er knyttet til denne Apple-konto:

  • Du skal blot trykke på Bekræft for at bekræfte din Apple-konto på din enhed.

    Tryk på notifikationen for at bekræfte din Apple-konto
  • Hvis din enhed ikke er beskyttet med en adgangskode, skal du muligvis også indtaste adgangskoden til din Apple-konto.

  • Der sendes også en besked til den primære e-mailadresse, der er knyttet til din Apple-konto, uanset om din Apple-konto er blevet bekræftet.

Hvis du modtager en notifikation om bekræftelse af din Apple-konto, men du ikke er ved at anmode om support fra Apple, skal du trykke på Afvis.

Generering af en Midlertidig pinkode til support

Du kan også generere en midlertidig pinkode til support for at bekræfte din Apple-konto.

  1. Log ind på account.apple.com.

  2. Hvis du bliver bedt om det, skal du indtaste den bekræftelseskode, der blev sendt til din enhed.

  3. Rul til bunden af skærmen, og tryk på Pinkode til support. Tryk derefter på Generer pinkode.

    Tryk på Pinkode til support for at generere en pinkode til support
  4. Når Apple anmoder om din pinkode til support, skal du angive det firecifrede tal.

Pinkoden genereres med det samme og vises i lokalmenuvinduet, der også viser, hvornår pinkoden udløber. Den genererede pinkode kan bruges én gang.

Afhængigt af hvordan du oprettede din Apple-konto, kan du muligvis generere en pinkode til support uden at indtaste en bekræftelseskode (for eksempel ved at besvare sikkerhedsspørgsmål).

Udgivelsesdato: