Nulstil iMovie på din Mac
Nulstil indstillingerne for iMovie, hvis projekter eller begivenheder ikke bliver vist korrekt, hvis iMovie ikke åbner, eller hvis iMovie lukker uventet.
Før du begynder
Start med at følge disse fremgangsmåder for at få hjælp til iMovie.
Sørg for at oprette en sikkerhedskopi af dine iMovie-biblioteker, dine mediearkiver og af selve iMovie-programmet.
Find dine biblioteker
Standardplaceringen for iMovie-biblioteket er i mappen Film på din Mac. Hvis det ikke er der, skal du finde ud af, hvor biblioteket er gemt, og skrive placeringen ned, inden du nulstiller iMovie.
Hvis du kan åbne iMovie, skal du ctrl-klikke på biblioteket i indholdsoversigten i iMovie og vælge Vis i Finder. Finder åbner med iMovie-biblioteket forvalgt. Du kan se placeringen nederst i vinduet.
Hvis du ikke kan åbne iMovie:
Åbn Finder, og indtast "iMovie-bibliotek" i søgefeltet i hjørnet af vinduet.
Klik på iMovie-bibliotek i lokalmenuen under "Typer" for at få vist alle iMovie-biblioteker på din Mac.
Klik på et iMovie-bibliotek i listen for at vælge det. Bibliotekets placering vises nederst i Finder-vinduet. Skriv placeringen ned.
Hvis du har mere end et iMovie-bibliotek, skal du vælge hvert enkelt af dem og skrive placeringerne ned.
Hvis biblioteket er gemt på en anden placering end i mappen Film, skal du åbne dem manuelt, når du har nulstillet iMovie.
Nulstil iMovie
Luk iMovie, hvis programmet er åbent.
Hold Alternativtasten og Kommando-tasten nede på tastaturet, og åbn iMovie igen.
Klik på Slet indstillinger.
iMovie nulstiller nu alle indstillinger og åbner med standardindstillingerne.
Åbn iMovie-biblioteker manuelt
Hvis du har gemt iMovie-biblioteker andre steder end i mappen Film, eksempelvis på et eksternt drev, skal du åbne dem på følgende måde:
I menuen Arkiv skal du vælge Åbn bibliotek > Andet.
Klik på Find.
Find og vælg dit iMovie-bibliotek.
Klik på Åbn.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.