Brug af dine AirPods, EarPods eller Beats-enheder
Vi vil gerne sikre, at du får så god en oplevelse som muligt med dine AirPods, EarPods og Beats-enheder, så derfor har vi samlet nogle oplysninger om god pasform og følsom hud.
Bedre pasform giver bedre lyd og komfort
AirPods, EarPods og Beats-hovedtelefoner og -øretelefoner skal være i kontakt med huden for at sikre optimal lyd, herunder funktioner såsom passiv støjisolation, aktiv støjreduktion og transparent lyd. AirPods, EarPods og Beats-hovedtelefoner og -øretelefoner bæres korrekt, når de har en tætsiddende, men komfortabel pasform.
Holder du dine Apple- og Beats-enheder – ligesom din hud – rene og tørre, vil de føles mere behagelige, og du mindsker risikoen for at beskadige enhederne ved langtidsbrug. Dette er især vigtigt efter træningssessioner med AirPods Pro, et Powerbeats-produkt, Beats Studio Buds, Beats Studio Buds + eller Beats Fit Pro, eller hvis dine enheder har været udsat for væske, f.eks. sved, sæbe, shampoo, makeup, solcreme og fugtighedscreme, der kan forårsage hudirritation.
Hvis du er overfølsom over for specifikke materialer
Valget af materialer til alle vores enheder er baseret på stor omhu og grundige undersøgelser. Som en del af vores test- og evalueringsproces tester både Apple og uafhængige laboratorier de materialer, der bruges i vores produkter. Kun materialer, der består vores strenge kontrol, godkendes til brug i Apple-produkter. Ved at opsætte kompromisløse restriktioner, tests for farlige kemikalier og udføre toksikologivurderinger sørger Apple for vores kunders sikkerhed. Ethvert materiale, der kommer i kontakt med din hud, har gennemgået omfattende tests.1 Herunder:
Gennemgang af materialets sammensætning
Afprøvning af prototyper
Toksikologivurderinger udført af autoriserede toksikologer
Rådgivning fra autoriserede hudlæger
Nogle få mennesker reagerer på kontakt med bestemte materialer. Det kan skyldes allergi, miljøfaktorer, længerevarende kontakt med potentielt irritationsfremkaldende væsker såsom sæbe og sved, solcreme eller fugtighedscreme m.m. Hvis du ved, at du har allergi eller andre overfølsomheder, skal du være opmærksom på, at visse produkter indeholder følgende materialer:
Nikkel. Det akustiske net i rustfrit stål i både AirPods og AirPods Pro og EarPods indeholder nikkel. De ligger dog under de restriktive grænser for nikkel fastsat i den europæiske REACH-forordning. Selvom det er usandsynligt, at nikkeleksponeringen skaber problemer, skal du dog være opmærksom på risikoen for, at der opstår nikkelreaktioner.
Akrylater. AirPods, AirPods Pro, AirPods Max, EarPods og Beats-hovedtelefoner og -øretelefoner indeholder spor af akrylater og metakrylater fra klæbemidler. Akrylater og metakrylater findes i mange forbrugerprodukter, der kommer i kontakt med huden, f.eks. selvklæbende plastre. Nogle personer kan være overfølsomme over for dem eller udvikle overfølsomhed med tiden.
Hvis der opstår rødme, hævelse, kløe eller andre former for irritation, er det en god idé at kontakte din læge, før du bruger dine AirPods, EarPods eller din Beats-enhed igen.
Følgende findes i dine AirPods, EarPods eller Beats-hovedtelefoner og -øretelefoner
AirPods, AirPods Pro, EarPods og Beats-øretelefoner: plastikkabinet og silikoneørepropper (hvis relevant), silikoneøreclips, akustisk net i rustfrit stål, termoplastisk elastomerkabel og termoplastisk elastomerørekrog.
Beats-hovedtelefoner: hovedbøjlepude i silikone, ørekoppebetræk i polyuretanlæder, mikrofonbetræk i polyester og (hvis relevant) termoplastisk elastomerkabel.
AirPods Max-hovedtelefoner: hovedbøjle i termoplastisk polyurethan og polyester, PET-stofbetrukkede ørepuder i polyurethanskum,2 ørekopper af anodiseret aluminium og glideskinner i rustfrit stål.
Læs mere om Apples begrænsninger for kropsbåren elektronik.
Ikke fremstillet med naturgummilatex.